Indtryk fra EAOO 2026 i Riga

Riga i maj bød på lange, varme dage og brolagte gader og dannede rammen om tre fyldte konferencedage, hvor studerende, undervisere og klinikere fra hele Europa var samlet under overskriften “Vision for Quality of Life”.

Indtryk fra EAOO 2026 i Riga

Riga i maj bød på lange, varme dage og brolagte gader og dannede rammen om tre fyldte konferencedage, hvor studerende, undervisere og klinikere fra hele Europa var samlet under overskriften “Vision for Quality of Life”. Programmet omfattede kunstig intelligens, uddannelsespolitik, sclerallinser, tørre øjne og synstab som risikofaktor for demens – alt sammen med patientens livskvalitet som det gennemgående fokus.

Af Marie Kofoed, cand.san. i optometri

Min deltagelse var en del af prisen for bedste kandidatspeciale ved den danske optometrikonference i 2025. Konferencen blev afholdt på Latvijas Universitāte, hvor Letlands egen optometriuddannelse holder til og samlede fagets fulde bredde til tre dage med højt niveau af vidensdeling.

Håndværk og akademi

Dette års EAOO-konference havde en bred vifte af faglige, aktuelle emner på dagsordenen. Et tema, der, som et af de første, blev belyst, var spændingsfeltet mellem den oprindelige håndværksmæssige optometritradition og den akademisk orienterede uddannelse, som optometrien i dag hører under de fleste steder i Europa. Oplægget pegede konkret på, hvor svært det stadig er at sammenligne og gensidigt anerkende uddannelser på tværs af landegrænser: forskelle i oprindelsesland, afslutningsår og akademisk niveau gør det vanskeligt at vurdere, hvad en given uddannelse reelt dækker over – og endnu er europæisk optometri langtfra en ensartet størrelse.

Kunstig intelligens som hjælpemiddel

Ligeledes fyldte kunstig intelligens naturligt en del af programmet. Philip Morgan satte fokus på ChatGPTs anvendelighed i den kliniske hverdag, som f.eks. til øvelse af studerendes patientkommunikation med en virtuel, AI-kodet patient, mens Gabriëlle Janssen greb fat i det mere presserende spørgsmål om, hvem der bærer ansvaret, når AI bruges til at vurdere optometriske målinger. Der blev lagt vægt på, at AI-modeller, når trænet med mange, gode målinger, kan være et værdifuldt værktøj i triagering af patienter, men fortsat ikke kan eller bør indgå i vurdering og beslutningen om behandling. Diskussionen efterlod ingen tvivl om, at teknologien er kommet for at blive, men at det er professionen selv, der må definere rammerne for dens brug.

Fra klinisk måling til patientens hverdag

Blandt de kliniske highlights var rapid fire-sessionerne om sclerallinsers anvendelighed i komplekse cases som for eksempel keratoglobus kombineret med afaki, Salzmanns nodules og gentagne RK-behandlinger, hvor det er muligheden for at finjustere flere af sklerallinsernes enkelte parametre, der gjorde en reel klinisk forskel. Mest håndgribelige eksempel på dette var casen om patienten, der efter et inddraget kørekort på grund af for lav visus, som følge af flere fejlslagne operationer, igen kunne varetage sit arbejde som chauffør og bidrage til sin families fremtid.

Tørre øjne fik også sin plads, blandt andet med en gennemgang af den reviderede TFOS DEWS II og et blik på øjets overfladetemperatur som et lovende non-invasivt mål for tårefilmskvalitet.

Til trods for de allerede nævnte og flere interessante oplæg i løbet af konferencedagene gjorde særligt to stort indtryk; Nicholas Rumney gennemgik optikerens rolle i glaukomopsporing og de udfordringer, der opstår, når anatomiske variationer og naturligt forekommende spredning i data gør fortolkningen af OCT-scanninger og synsfeltsundersøgelser mindre entydige end klinisk praksis foregiver. Han understregede, at netop dette ligger til grund for, hvorfor flere gode undersøgelser som f.eks. Van Herick, gonioskopi, perimetri og tonometri er nødt til at supplere hinanden, da mange tilfælde af tilstanden ellers kan gå uopdagede.

David Crabb, der er professor i Statistics and Vision Research ved University of London, tog tråden op fra den modsatte ende og oversatte kliniske testresultater til konkret betydning for patientens funktionsevne i form af mobilitet, egenrådighed og evnen til at færdes selvstændigt. Oplægget lagde særlig vægt på, hvordan de forskellige øjensygdommes påvirkning af patientens syn er beskrevet i vores faglitteratur, og at dette sjældent er en fyldestgørende eller repræsentativ beskrivelse af det egentlige syn, som patienterne oplever. Crabb tegnede et skarpt billede af, hvor stort spring der stadig er mellem kliniske data og patientens oplevede livskvalitet og hvordan vi som optometrister kan komme til at i højere grad fokusere på førstnævnte, hvor det derimod er udgangspunktet i sidstnævnte, der oftest er med til egentlig at forbedre hverdagen for vores patienter.

Riga som ramme

Riga bidrog med sin egen del af oplevelsen. Morgen og aften gav tid til at gå rundt i den hyggelige, gamle bydel med jugendstilfacader og brostensbelagte gader og også madmæssigt var byen en enormt god oplevelse. I tråd med konferencens tema inviterede en aften blandt andet på dining in the dark, hvor middagen blev serveret i et mørklagt lokale uden mulighed for at se, hvilke elementer den enkelte ret bestod af, for at understrege synets betydning i det daglige.

EAOO 2026 var tre rigtig spændende dage med fagligt overskud, gode kolleger og en påmindelse om, at optometri i Europa, på tværs af uddannelsestraditioner og lande, deler det fælles mål og ønske om at give mennesker mulighed for at leve bedre med det syn, de har. Jeg tog hjem med ny viden, nye kontakter og en stor tak for oplevelsen.