Ny klinisk retningslinje for synsundersøgelser af børn

Dansk Selskab for Optometri har udarbejdet en ny klinisk retningslinje, der skal sikre ensartede og fagligt stærke synsundersøgelser af børn.

Pige dækker det ene øje til synsundersøgelse foran en syntavle

Dansk Selskab for Optometris (DSO) ambition er at medvirke til en ensartet og evidensbaseret tilgang til det optometriske arbejde. DSO er nu klar med endnu en klinisk retningslinje for optometrister. Denne gang gælder det synsundersøgelser af børn.

Af Per Michael Larsen

Det var med ønsket om at sikre så stor faglighed, at DSO nedsatte arbejdsgruppen for den nye kliniske retningslinje for synsundersøgelser af børn, derfor blev det netop Ellen Hulgaard, optometrist, cand.san. fra skeleklinikken på Rigshospitalet Glostrup, Ivan Nisted optometrist, lektor på Optikerhøjskolen og Aarhus Universitet og Signe Krejberg Jeppesen, ph.d., optometrist, Cand. San og studielektor på Aarhus Universitet, der blev sat til at lave denne kliniske retningslinje.

Retningslinjen bygger oven på den generelle retningslinje for den problemorienterede synsundersøgelse.

For Dansk Selskab for Optometri er formålet med at udarbejde de kliniske retningslinjer at understøtte en ensartet og evidensbaseret optometrisk synsundersøgelse på tværs af optikervirksomheder, fortæller Signe Krejberg Jeppesen.

”Vi ser retningslinjerne som et arbejdsredskab, der bygger bro mellem forskning og klinisk praksis og på den måde styrker optometristernes grundlag for at træffe beslutninger, når de udfører deres arbejde. Retningslinjerne sikrer også en høj sikkerhed for patienterne og er samtidig ment som en rygdækning og støtte til optometristen i kritiske situationer.”

Al viden kogt ned

I arbejdet med udarbejdelsen har arbejdsgruppen bestræbt sig på at koge al viden om emnet ned til en retningslinje, som er overskuelig at følge og tager hensyn til de udfordringer, der er med hensyn til undersøgelse af børn.

”Vi har valgt at opdele den kliniske retningslinje i 3 hovedgrupper, førskolebørn (0-5 år), tidlige skolebørn (6-9 år) og skolebørn og unge (10-18 år), opdelingen er lavet for at understøtte den alderssvarende tilgang til anamnese, undersøgelsesmetoder, vurdering og håndtering. Den kliniske retningslinje er for hver hovedgruppe udarbejdet efter SOAP-formatet, hvor SOAP står for Subjektivt, Objektivt, Analyse og Plan. Det betyder, at vi har lavet et forslag til, hvordan man indhenter oplysninger under hensyntagen til barnets alder og dermed også sagt, at forældrene spiller en stor rolle for indsamlingen af informationer fra de mindste børn.”

Hvad enten man som optometrist er medlem af selskabet eller ej, kan man, når retningslinjen er helt færdig, gå ind og læse hele retningslinjen for synsundersøgelser af børn på Dansk Selskab for Optometris hjemmeside www.danskoptometri.dk, hvor man også har adgang til selskabets andre retningslinjer.

”Det er vores ambition at skabe de retningslinjer, der er nødvendige på vores område. Klare og relevante retningslinjer er vigtige for at legitimere vores behandling og styrke anerkendelsen af optometri som sundhedsprofession,” fortæller Signe.

Grundigt vurderet

For hver ny retningslinje nedsætter selskabet en arbejdsgruppe. Den består typisk af et medlem fra bestyrelsen og en eller to, som kan komme fra andre dele af faget med kompetencer inden for det område, som retningslinjen omhandler.

”I dette tilfælde repræsenterede jeg bestyrelsen, mens Ivan Nisted deltog i kraft af sit arbejde som underviser på EADanias optometriuddannelse og sin involvering i forskning i børns syn. Ellen Hulgaard blev valgt på baggrund af sin erfaring med børn fra sit arbejde på Skeleklinikken på Rigshospitalet i Glostrup,” siger Signe.

Vi ser retningslinjerne som et arbejdsredskab, der bygger bro mellem forskning og klinisk praksis og på den måde styrker optometristernes grundlag for at træffe beslutninger, når de udfører deres arbejde.

Retningslinjen har efterfølgende været sendt til intern høring og bagefter til en ekstern høring, hvor også udvalgte optometrister og øjenlæger med særlig indsigt i området har været inddraget. Til sidst er den så vedtaget af Dansk Selskab for Optometris bestyrelse.

”Det er vigtigt,” siger Signe, ”at de kliniske retningslinjer baseres på tilgængelig og evidensbaseret viden, og at de bliver opdateret og revideret kontinuerligt.”

Hvad bliver den næste kliniske retningslinje, I får udarbejdet?

”En arbejdsgruppe er i gang med at udarbejde en klinisk retningslinje for optometristers undersøgelse og henvisning af kataraktpatienter. Det er et spændende område, fordi det ikke kun handler om optometri – men også om oftalmologi. På samme måde er den kliniske retningslinje om synsundersøgelse af børn et område, hvor optometri og oftalmologi mødes, da en del af undersøgelserne kan føre til henvisning til en øjenlæge.”